Hej og velkommen til min verden


Jeg hedder Lizza Abramovvitz og er født i 1973. Jeg har arbejdet professionelt som clairvoyant, healer og livs rådgiver siden 2001.

Jeg er født med intuitive/spirituelle evner, som jeg har videreudviklet gennem livet, på diverse kurser og uddannelser, og som jeg stadig udvikler. Min tilgang til mine klienter er en god kombination af al den viden jeg har tilegnet mig gennem livet til kroppen, sindet og ånden - som i min optik selvfølgelig hænger sammen. Mit primære fokus er på kroppen, åndedrættet og det autonome nervesystem og vejen derigennem til at forløse gamle traumer, via det nonverbale sprog.

Det at arbejde med det spirituelle, med mennesker, vores mønstre, traumer og adfærd, er for mig min største passion.

Det er derfor vigtigt for mig, når du har en session, at du ikke føler dig forkert eller fordømt men først og fremmest føler dig tryg, føler dig set, hørt og mødt, og at du går herfra med de svar, du søger. Vigtigst af alt er, at du er blevet en del klogere på dig selv, og endnu bedre også på dine omgivelser.

Min tilgang til det terapeutiske felt er den eksistentielle tilgang altså, at vi selv har ansvar og iboende muligheder for at kunne skabe det liv, vi ønsker os.


KVALIFIKATIONER


Traume behandler

Livs rådgiver

Clairvoyant rådgiver og medie

Healer


SPECIALER


Traume behandling

Individuel rådgivning

Rådgivning til par

Clairvoyant rådgivning

Healing